Meditation


 

 

 

 

Meditation giver mulighed for at reducere stress, indre uro, samt følelsen af utilstrækkelighed – som vi alle kender.

 

  • Regelmæssig meditation vil forøge din naturlige tillid, sundhed og nysgerrighed på livet. Det vil også øge og styrke dine vitale dele af hjernen og åbne dit sind for mere lethed og glæde.

 

  • Med meditation kan du udvikle din kapacitet til nærvær og accept, og styrke kroppens naturlige evne til healing og lindring, derved kommer svære følelser, smerter og/eller modstand til at fylde meget mindre indeni dig.

 

  • Det har været en gave for mig at lære at meditere. Det har meget kort fortalt givet mig en dyb følelse af at være en del af en helhed, som føles trygt og godt. Vi ved alle sammen godt at det modsatte er en dyb følelse af at være alene. Selvom der er mennesker omkring os hver dag, er det ikke ensbetydende med at vi føler os dybt værdsat og elsket.

 

  • Min erfaring er, at meditation kan og vil vise dig helt derind i dig selv, hvor din egenkærlighed er. (Det lyder måske lidt fjollet, for dig som ikke har tynget dit budget med selvudviklingskurser, men jeg skriver det alligevel). Når du er i dig selv – ikke i dit hoved, men i din krop, helt nede i dit hjerte – vil du med stor forundring se at verden omkring dig forandres markant positivt. Du vil med garanti føle et naturligt flow i dit liv – LIGE DER ved du, at du er helt på rette vej.

 

Jeg underviser i meditation i sammenhæng med de 5 tibetanere, Reikiindvielser og samtale. Jeg udøver også stående hjerte-chakra-meditation, der er fantastisk for både begyndere og øvede, da hele kroppen kommer med i rolige bevægelser sammen med musik, hvilket er utroligt behageligt både under og efter.