Kropsterapi – behandling på egen klinik


Med eksamineret uddannelse fra Totum-skolen i København i november 2016, samt overbygning samme sted på Masterclass i ledfrigørelse, afsluttet i september 2017, er jeg klar til at modtage klienter til behandling på egen klinik i Listed på Bornholm. Se linket: www.bornholmskropsterapi.dk

Følgende er indholdet på den flyer jeg har fremstillet for at informere om behandlingsmuligheder:

Velkommen til personlige samtaler og smertebehandling hos Tamara Julin.

Har du smerter du ikke forstår, og er du klar til forandring og til at tage bevidste valg i dit liv, så er jeg til rådighed via min hjemmeside, telefon eller individuelle/personlige behandlinger/sessioner på min klinik. Få mere information på www.bornholmskropsterapi.dk

Det gode liv handler om at leve sundt psykisk og fysisk, gøre sig fri af gamle vaner der begrænser os, hvilket forhindrer os i at blive ”den bedste udgave af os selv”.

Har du uro i dit indre eller smerter i dit bevægeapparat, og ikke helt forstår hvad der er gået galt – så er du ikke alene, og der findes en løsning.

Kropsterapi er en dybdegående pulserende massage der kombinerer akupressur, zoneterapi, meridianmassage, frigørelse af led og åndedrætsteknik og omhandler både det fysiske og psykiske velvære. Behandlingen hjælper med at løsne op for spændinger, fjerner muskel- og ledsmerter, giver de indre organer optimal blodgennemstrømning, og virker samtidig afstressende. Alt i alt skaber det mental ro og velvære.

Behandlingerne varer ca. 90 minutter og sikrer en grundig gensidig forståelse for forløbet.

Prisen er kr. 750,00

Du kan med fordel købe klippekort:
3 x kropsterapi kr. 2.175,-
5 x kropsterapi kr. 3.500,-

Kontakt Tamara Julin på:

Telefon: 60 95 60 06

Mail: tamara@julin.dk

www.tamaras.dk